Skip to content Skip to menu Skip to footer
Beschreibung des Stellenangebots

Teamleder til Service Desk – søges til COHAESIO, Danmarks førende Webhosting leverandør



COHAESIO er en innovativ it-virksomhed beliggende i Parken i København Ø, og er en af Danmarks førende it-servicevirksomheder specialiseret i hosting og drift af forretningskritiske it-løsninger til både offentlige og private virksomheder. Virksomheden har oplevet en kraftig vækst de seneste par år og har udvidet forretningsområdet. for at understøtte væksten og de nye tiltag, søger Cohaesio en erfaren, teknisk velfunderet, serviceorienteret og kommercielt tænkende leder til deres Service Desk.



Cohaesio tilbyder et spændende job med mulighed for faglig og personlig udvikling, frihed under ansvar og en flad organisation. Vi har endvidere Danmarks bedste udsigt over Parken, hvor vi sidder i første parket til Superligaen, landsholdskampe og koncerter, sammen med vores kunder.

 

Om jobbet og opgaven

Outsourcing af Service Desk konceptet er et nyt forretningsområde for Cohaesio. Den nye Teamleder for Service Desks kal sætter en ære i at drive en professionel platform, som understøtter vores kunders behov for både stabilitet og forandring. Teamlederen skal løbende udfordre nye teknologier og sikrer, at kvaliteten er helt i top og i overensstemmelse med kundernes behov.

Service Desk-teamet er et nyt og dedikeret team, som indtil videre servicerer mere end 800 brugere blandt vores kunder. Afdelingen har ansvar for incident management processen, 1st og 2nd line support, indkøb af IT udstyr til brugerne, lagerhåndtering, on-site support, distancearbejdspladser samt brugeradministration. Som teamleder finder vi det derfor vigtigt at du har erfaring med håndtering af brugersupport, ligesåvel som du har et bredt kendskab til Microsofts værktøjer SCCM og SCOM og evt. SCSM, da dette er redskaber der allerede i dag gøres brug af.



Du vil møde både store og små tekniske udfordringer. I din rolle som teamleder hjælper du Head of Product Management med at styre en travl dagligdag i Service Desk. Du er sparringspartner for og støtter kollegerne i deres daglige opgaveløsning. Herudover har du fokus på initiativer, processer og guidelines, som kan optimere vores arbejdsgange og gøre hverdagen nemmere for både kundernes brugere og medarbejdere i Cohaesio’s help desk. Du bliver teamleder med personaleansvar for indledningsvis 5 medarbejdere. Du får desuden fagligt ansvar på tværs.

  • Personaleledelse
  • Rekruttering, medarbejderudvikling, planlægning, prioritering og kommunikation
  • Faglig ledelse
  • Driftsledelse, procesoptimering, performance og kommunikation

     

Hvad forventer vi af dig?

  • Du har et bredt kendskab til Microsofts produkter, heriblandt SCCM og SCOM
  • Du har været i IT-branchen i 5-10 år og har derfor en solid teknisk forståelse
  • Du er evt. uddannet indenfor IT og har 1-3 års ledelseserfaring fra lignende stilling
  • Du ved hvad det vil sige at arbejde med Asset Management og har erfaring på området
  • Du er drevet af at arbejde professionelt med it-support
  • Du finder motivation i at skabe en masse små succeser i hverdagen
  • Du har et drive, som vil inspirere kolleger til at arbejde smartere
  • Du sætter processer og kvalitet i fokus
  • Du har sandsynligvis arbejdet i en større virksomhed med høje forventninger og kompleksitet
  • Du er serviceminded og god til at lytte og analysere på brugernes problemstillinger, så du kan sætte ind med den rette løsning
  • Du har lyst til udfordringen i teamlederrollen med de prioriteringer og beslutninger, som følger med.

    

Personlige egenskaber

Du viser vejen, inspirerer og skaber resultater på en effektiv og motiverende måde, og samtidig er du ikke bange for at give en hånd med i driften, når det er nødvendigt. Du kan håndtere konflikter og har en god gennemslagskraft. Du er en teamplayer, som formår at være en konstruktiv del af ledelsesteamet i Service Desk.

 

Hvad kan du forvente dig af os?

  • En alsidig og spændende hverdag med mange forskelligartede opgaver og projekter
  • Mulighed for at specialisere dig inden for specifikke områder
  • En enestående mulighed for at gøre karriere i et international orienteret it-hus i kraftig udvikling
  • Et spændende job med mulighed for faglig og personlig udvikling
  • En selvstændig stilling du selv kan præge med frihed under ansvar
  • Dedikerede kolleger i et ungt, professionelt miljø, der lægger op til salg, sparring og udvikling
  • Gode karrieremuligheder i en innovativ virksomhed
  • Fast løn, der svarer til dine kvalifikationer, og bonusordning ud fra resultatorienteret salg
  • Pension, sundhedsordning, m.m. som del af lønpakken
Angaben zur Stelle
Work experience:
Work experience is not required
Sprachkenntnisse:
  • Danish
  • Fluent
  • English
  • Very good
Gehaltsspanne:
Not provided
Date of expiry:

Über das Unternehmen

Overview The Cohaesio Group consists of five companies, but you probably wouldn’t notice, when you enter the office. The companies are very much linked to each other, even though they focus on different products and customers. What combines all of them is technology, our mission and our company’s culture. From our office in Copenhagen’s football stadium “Parken”, we serve more than 100.000… Erfahren Sie mehr