Laborantpraktikant, Harboes Bryggeri A/S i Skælskør
Er du passioneret omkring naturvidenskab og laboratoriearbejde og har du lyst til at lære fra erfarne eksperter og være med i spændende projekter? Ønsker du at være en del at et topmotiveret team og en innovativ organisation? Så er denne praktikmulighed noget for dig. Gør dig selv klar til at blive en del af vores dynamiske team og gøre en forskel indenfor fødevareindustrien!
Om stillingen
Harboes Bryggerier søger en laborantelev til at indgå i vores QC (Quality Control) team, med opstart februar 2025.
QC er ansvarlige for kvalitetskontrollen af sodavand, øl, maltekstrakt og juicekompounds, alle produkter der produceres på bryggeriet. QC analyserer også mange projektanalyser for udviklingsafdelingen, udviklingsafdelingen udvikler nye produkter, som ender i de danske supermarkeder.
Der udføres flere forskellige analyser både kemiske, fysiske og mikrobiologiske.
Du vil som praktikant hos Harboe få mulighed for at udføre alle analysemetoder vi arbejder med, du kan også selv være med til at udforme dit afsluttende eksamensprojekt i samarbejde med QC/ QA og udviklingsafdelingen.
” På laboratoriet arbejder vi dagligt med nye udfordringer, så få dage er ens”
- Charlotte Stamp Frandsen, Group Quality Director
Hos os får du kort sagt erfaring med forskellige opgaver i en global organisation med spændende muligheder og udfordringer – og hvor fokus er på din faglige og personlige udvikling.
I Harboe værner vi om vores værdier og sørger for, at de er en del af vores kultur. Vi vægter både den menneskelige faktor højt, hvor vi siger tak og får vores omgivelser til at smile, samtidig med at vi tager vores erfaring og falige viden med.
Dine primære arbejdsopgaver
Som laborantpraktikant hos Harboes Bryggeri vil du få mulighed for at arbejde side om side med erfarne og motiverede laboranter i vores moderne laboratoriefaciliteter. Dine primære opgaver som laborantpraktikant vil omfatte:
- Udføre laboratorieeksperimenter og tests under vejledning og støtte fra vores erfarne team af laboranter
- Indsamle, analysere og rapportere data nøjagtigt
- Vedligeholde og kalibrere laboratorieudstyr og sikre, at det fungerer korrekt
- Bidrage til projekter og produktudvikling i samarbejde med både QC og QA
- Overholde sikkerhedsprocedurer og protokoller for at sikre sikkerhed
Du vil indgå i et team af 10 medarbejdere fordelt på og 3 medarbejdere i QC og 6 medarbejdere i QA, hvoraf 2 sidder på vores bryggeri i Dargun i Tyskland. Du vil indgå i et team af motiverede medarbejdere, som hver dag samarbejder for at sikre den højeste kvalitet og hvor samarbejde og vidensdeling altid står højest på dagsordenen.
Interesseret?
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Group Quality Director, Charlotte Stamp Frandsen på mail csf@harboe.com eller på telefon +45 40307085. Du kan også kontakte vores Laborant Amanda Meyer på tlf. 58168844.
Ansøgning
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV og eventuelle andre dokumenter. Vi indkalder til samtaler løbende.
Harboes Bryggeri ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge.
Ansøgningsfrist:
Løbende
Om dig
Vi søger en dygtig laborantpraktikant, der kan se sig selv i følgende krav:
- Igangværende uddannelse som laborant
- Grundlæggende kendskab til laboratoriearbejde og teknikker
- Evne til at arbejde både selvstændigt og i teams
- Nøjagtighed og opmærksom på detaljer
- Gode kommunikations- og samarbejdsevner